Kemiske kampstoffer er fællesbetegnelsen for gasser, væsker og faste stoffer, der på grund af deres
giftige effekt
forsætligt anvendes mod mennesker eller dyr.
Kampstofferne bliver jævnligt kaldt for krigsgasser, hvilket dog er misvisende. Langt de
fleste kemiske kampstoffer er nemlig væsker ved
stuetemperatur.
Udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske kampstoffer er reguleret i medfør af de
Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben - i almindelighed kendt som
C-våbenkonventionen.
Links nedenfor henviser til Indsatskort for kemikalieuheld på netstedet www.kemikalieberedskab.dk.
Nervegasser
Nervegasser er væsker, der er i familie med de pesticider, landbruget eksempelvis anvender til bekæmpelse af insekter. Nervegasserne har dog en væsentlig højere
giftighed. De blokerer nervesystemet og kan virke dræbende på få minutter. Optagelse kan ske både
ved indånding og gennem hud og slimhinder. Eksempler på nervegasser:
Cyclohexylsarin
Sarin
Soman
Tabun
VX
|
Cyanforbindelser (blodgifte)
Cyanforbindelser benævnes også blodgifte, men betegnelsen er misvisende. Stofferne i denne
gruppe blokerer kroppens udnyttelse af ilt og kan virke dræbende på få minutter.
Bromcyan og chlorcyan virker endvidere irriterende på hud og slimhinder og er tårefremkaldende.
Eksempler på cyanforbindelser:
Bromcyan (Cyanogenbromid)
Chlorcyan (Cyanogenchlorid)
Dicyan
Hydrogencyanid (Cyanbrinte)
|
Blistergasser
Blistergasser er typisk væsker, der virker blæreudtrækkende og celleødelæggende.
Særligt øjnene er udsatte. Symptomerne for nogle af stofferne kan optræde forsinket og først
vise sig efter 3-24 timer. Eksempler på blistergasser:
Ethyldichlorarsin
Kvælstofsennepsgas
Lewisit
Methyldichlorarsin
Phenyldichlorarsin
Phosgenoxim
Sennepsgas
Sesquisennepsgas
|
Kvælegasser
Kvælegasserne er gasser eller letflygtige væsker, der påvirker lungerne. Visse
af stofferne virker endvidere irriterende på hud og slimhinder og er tårefremkaldende.
Eksempler på kvælegasser:
Bis(trichlormethyl)carbonat (Triphosgen)
Carbonylchlorid (Phosgen)
Chlorpicrin
Diphosgen
|
Nysegasser
Nysegasser er en gruppe af faste stoffer, der spredes som en røg. De virker ætsende på hud
og slimhinder og påvirker luftvejene. Selv små koncentrationer i kort tid
kan være uudholdelig. Eksempler på nysegasser:
Diphenylchlorarsin (Clark I)
Diphenylarsincyanid (Clark II)
Diphenylaminchlorarsin (Adamsit)
|
Tåregasser
Tåregasser er en gruppe af væsker og opløste faste stoffer, der typisk spredes som meget små dråber (aerosoler).
De virker irriterende på fugtig hud og slimhinder og er tårefremkaldende. Udsættelse
for små koncentrationer kan være uudholdelig. Eksempler på tåregasser:
Benzylbromid
Benzylcyanid
Bromacetone
Bromacetophenon
Brombenzylcyanid
Brommethylethylketon
Chloracetophenon
CS-gas
Ethylbromacetat
|
Præstationsnedsættende stoffer (psykogasser)
De præstationsnedsættende stoffer, der også kaldes psykogasser, er en række
narkotiske faste stoffer. De påvirker alle nervesystemet. Stofferne er virksomme selv ved
indtagelse af særdeles små mængder. Eksempler på præsentationsnedsættende stoffer er:
BZ
LSD
|
Toksiner
Toksiner er en fællesbetegnelse for giftige stoffer af biologisk oprindelse. To af disse er omfattet af FN's C-våbenkonvention. De to toksiner er:
Ricin
Saxitoxin
|
